Skærmbillede 2013-10-09 kl. 13.18.18

Sammen med en god kollega modtog jeg Ole Stig Lommer legatet i 2007. Da den grønne bevægelse tog fart, og lige inden finanskrisen begyndte at kradse. Rapporten definerer forskellige nuancer af grønne forbrugere, undersøger drivkræfterne bag og spørger virksomhederne: Grønvasker eller grønhvisker du? Som al anden markedsføring skal den grønne af slagsen selvfølgelig være relevant, troværdig og differentieret. For gode gerninger giver ikke nødvendigvis i sig selv god branding. Det er kommunikationen, der gør forskellen.

Cut the Crap

På Envision var jeg forfatter på en rapport, der handler om forbrugernes forhold til kvalitetsfødevarer. Eller mangel på samme. For selvom Danmark er et stolt landbrugsland, der huser verdens bedste restaurant, er vi stadig en nation, der fylder os med crap. Vores smagsløg er ødelagte, og vi er slået kvalitetsbevidstløse af pris, travlhed, dårlige vaner og mangel på viden. Og vi er forvirrede, fordi alt og alting kaldes for god kvalitet. Så hvordan kommunikerer man fødevarer uden tyk sovs? Det giver rapporten sit bud på.

foto[1]

Min artikel under overskriften ‘Får dine fødevarer forbrugerne til at snakke, eller taler de forbi dem?’ til PEJ Gruppens TID&tendenser 03/2014. Har du lagt mærke til, at der er mange fødevarer, der gerne vil i snak med os? De taler til os fra hylden i supermarkedet, og de snakker sammen på kryds og tværs af kategorier og brancher. Artiklen handler om sprogbrug i fødevarekommunikation, der får forbrugerne til at lære produktet bedre at kende, føle større samhørighed med det og giver os et ordforråd, så vi også kan snakke med andre om det og ikke mindst skabe merværdi for mærket.

foto

Min artikel i PEJ Gruppens TID&tendenser 04/2014handler om de grønne forbrugere. Faktum er, at det økologiske forbrug stiger fortsat. Interessen for grønt forbrug er derfor ikke bare en fase, der går over igen. Den er kommet for at blive. Men mange virksomheder er stadig grønne, når det gælder grøn markedsføring. Et godt sted at starte er at lære de grønne forbrugere lidt bedre at kende. Ikke blot gennem en traditionel segmentering baseret på demografiske data, men ved at se nærmere på nogle karaktertræk hos de økologiske forbrugere og drivkræfterne bag det grønne forbrug.

foto[2]

Hvad har grød, badetøfler og helt almindelige mennesker i reklamer til fælles? De er en afspejling af, at vi hylder det normale og ordinære, som derfor løfter sig til noget ganske særligt. Der har gennem de seneste årtier på ingen måde været prestige i at være ganske almindelig. Tværtimod. For normal rimer på uoriginal, og almindelig på kedelig. At være ordinær har ej heller været foreneligt med den fremherskende dyrkelse af individualismen, hvor det unikke, enestående og usædvanlige er idealet. Men krisen har fået os til at fremstå i et mere ærligt lys, hvor facaderne falder, og lagene skrælles af det iscenesatte liv. Det afspejler sig i tidens tendenser inden for mode, design, fødevarer og markedsføring, hvor det ekstra ordinære kommer til at fremstå som noget ekstraordinært. Det har jeg tænkt over og skrevet om i min artikel til PEJ Gruppens TID&tendenser 01/15.