foto[2]Hvad har grØd, badetøfler og helt almindelige mennesker i reklamer til fælles? De er en afspejling af, at vi hylder det normale og ordinære, som derfor løfter sig til noget ganske særligt. Der har gennem de seneste årtier på ingen måde været prestige i at være ganske almindelig. Tværtimod. For normal rimer på uoriginal, og almindelig på kedelig. At være ordinær har ej heller været foreneligt med den fremherskende dyrkelse af individualismen, hvor det unikke, enestående og usædvanlige er idealet. Men krisen har fået os til at fremstå i et mere ærligt lys, hvor facaderne falder, og lagene skrælles af det iscenesatte liv. Det afspejler sig i tidens tendenser inden for mode, design, fødevarer og markedsføring, hvor det ekstra ordinære kommer til at fremstå som noget ekstraordinært. Det har jeg tænkt over og skrevet om i min artikel til PEJ Gruppens TID&tendenser 01/15.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar